top of page
Forfatters billedeMiaEquinu

Ligner din hest en hamster?🙈🐴🐹

De sidste par uger, når jeg har hentet heste ind fra fold, har nogle af dem været meget tykke i ganacherne, som fx den skønne hest på billedet😍 Hvis du er i tvivl om, hvor ganachen sidder, så er det lige der ved underkæben, hvor hesten bøjer hovedet. Det kan se voldsomt ud, men er oftest uskadeligt. Først og fremmest er det selvfølgelig vigtigt at afklare, om hesten trives, æder normalt, opfører sig normalt og er feberfri. Er den ikke det, skal du have fat i dyrlægen!

Hvis hesten er upåvirket, så er det muligvis på grund af alt det lækre græs og planter, som spirer på folden🌱 Der er meget smag i spirerne, og det får hesten til at producere ekstra spyt. Er hesten lidt snæver i gangene, der leder spyt ud fra spytkirtlerne, så kan det hobe sig op og hesten får en udposning i ganachen (heraf sammenligningen med en hamster, som gemmer mad i kindposerne😉).


Normalt vil det forsvinde af sig selv, og de fleste heste er ikke påvirket af det. Generer det hesten i ridningen, så kan man prøve at afhjælpe det ved at give den en halv appelsin eller lidt citronsaft i munden en halv times tid før ridning, så stimulerer man udskillelsen af spyt og hævelsen vil muligvis falde🍋🐎

115 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page