top of page
Forfatters billedeMiaEquinu

Tips til indgræsning🐴🌱

Græsset gror og mange ser frem til at kunne lukke deres heste på græs. Men hvordan giver du din hest de bedste forudsætninger for at komme igennem overgangen fra intet eller sparsomt med græs i foderplanen til at græs udgør en større del eller måske endda hovedparten af hestens foderindtag?


Udfordringen ligger først og fremmest i næringsstofindholdet i forårs- og tidligt sommergræs, herunder især sukkerindholdet kan skabe problemer for vores heste, men også strukturen. Overgangen til græs skal ses som et foderskifte, hvorfor græsset skal introduceres gradvist for at undgå for store forstyrrelser i bagtarmens mikroflora, som ellers kan øge risikoen for kolik, diarré og forfangenhed.


Som skrevet i mit forrige indlæg omkring forårsgræs, så anbefales det ikke, at du lukker din hest på græs, før temperaturen ligger stabilt over 5 grader hele døgnet. Det giver god mening, at vente med græs til næringsstofindholdet svinger mindre, så hestens indtag af næringsstoffer er relativt stabilt. Samtidig får græsset tid til at gro uden forstyrrelser og med tiden kommer der mere struktur.

Du kan med fordel følge mit forslag til en plan for indgræsning af din hest🧐:

Det gælder for den første del af tilvænningsperioden, at din hest stadig tildeles sit sædvanlige grovfoder, således at tarmens mikroorganismer forsøges holdt i et stabilt miljø, samt at din hest ikke er sulten, når den kommer på græs. Derefter kan du reducere mængden af grovfoder i takt med, at din hest får mere næring og struktur fra græsset.

Det skal siges, at det er ikke alle heste, som kan tåle at gå på græs af forskellige grunde, men kommer din hest på gæs, så vær opmærksom på:

1. Huld. Det kan være en fordel at måle din hest rundt om maven ved gjordlejet samme dag hver uge for at kontrollere dens udvikling af huld.

2. Tilpasning af foderplan. Får din hest nok næring eller får den alt for meget? Måske har din hest stadig brug for foder ved siden af, eller måske den skal på en mere restriktiv græsdiæt, end du havde forestillet dig. Græssets indhold af næringsstoffer varierer gennem sæsonen.

3. At din hest stadig skal dækkes ind med vitaminer og mineraler.

4. Pærerne💩 Vær ekstra opmærksom på, om din hest får løs mave, får efterløb eller bliver meget oppustet. Hesten kan med fordel tildeles probiotika i overgangsperioden, som hjælp til at stabilisere mikrofloraen i bagtarmen.

5. Tegn på forfangenhed. Det kan være varme hove, kraftig puls i ben eller at hesten virker øm i hovene. Kontakt straks dyrlægen, hvis du mærker et af disse symptomer hos din hest og lad den ikke få græs igen, før du har konsulteret denne.

6. Giftige planter på marken -inden du lukker din hest derud!

7. Vand. Sørg for adgang til drikkevand på folden 24/7.

🌞-hilsener herfra

78 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Commentaires


bottom of page